Detaillokaler i Hobro

Flot og moderne ejendom


SØNDRE RINGVEJ 12, 9500 HOBRO Denne ejendom er beliggende meget synligt i veludbygget erhvervsområde i den sydlige del af Hobro, med facade mod den travle Randersvej - byens primære indfaldsvej. Et område med detail og erhverv men også med beboelse i den umiddelbare nærhed, og et område der er i stadig udvikling med flere igangværende byggerier. Ejendommen er oprindeligt opført i 1987 som én stor forretning (supermarked) og er siden opdelt i 2 enheder (1999), nu med Dagrofa som lejer af ca. 2/3 af bygningen og Jem & Fix som lejer af resten. Ejendommen er løbende moderniseret/opgraderet senest med nyt indgangsparti, nye vinduer, opdatering af facaden osv. JEM & FIX (udbudte lejemål): Via delt indgangsparti entreres dette lejemål på ca. 1.000 m2. Lejemålet er primær ét stort (rektangulært) rum med mindre lager og personalefaciliteter. Her er ligeledes større indhegnet varegård på 500 m2. Lejemålet er med støbt gulv og herpå er lagt lyse klinker, som betyder at rummet virker lyst og indbydende. Lejemålet har en god højde til loftet og loftet er betonloft som er hvidt, hvilket igen betyder at lejemålet fremstår lyst og imødekommende for kunder. Foruden lejemålets ”hovedlokale” indeholder lejemålet mindre lokaler til personalefaciliteter, herunder køkken/kantine samt toiletfaciliteter. Til ejendommen hører ydermere et lille lager på ca. 100 m2 i en separat bygning på den nordlige side af ejendommen. Da Jem & Fix har opsagt deres lejemål er det ovenstående lejemål som er til leje. Lejemålet er meget regulært og kan benyttes til mange forskellige formål. Der er mulighed for at opdele lejemålet såfremt en fremtidig lejer ikke kan bruge hele lejemålet. DAGROFA/MENY Dagrofa har været lejer i ejendommen siden 1990 og har også tidligere ejet bygningen. Dagrofas lejemål er indrettet til Meny supermarked og har i 2018 gennemgået en større renovering. Her er en uopsigelig lejekontrakt til 1. januar 2028 på markedskonforme vilkår – dog med en ikke ubetydelig lejestigning pr. ovennævnte dato, grundet 10 årig lejerabat som tilskud til renovering fra udlejer. Supermarkedet er primært med klinkegulve og betonlofter og indrettet med egen delikatesse afdeling med produktionskøkken, stort køle-/fryseområde, frugt/grønt afdeling, stor vinafdeling, flere køle- og fryserum osv – alt hvad der hører til en velassorteret forretning. Dertil lager og personalefaciliteter, kundetoilet og flaskeindlevering mv. Forretningen synes attraktiv for områdets beboere med god kundegennemgang.


Info

  • Sag DLDA90389
  • Type Eget brug - Leje
  • Kategori Detail
  • Energimærke E
  • Etageareal 1.500 m2
  • Leje p.a 650.000 kr.
  • Drift p.a 50.000 kr.

Michael Niebuhr Hosbjerg Christensen


Tlf. (direkte): +45 28 10 97 00 michael.christensen@newsec.dk