Veldreven flerbrugejendom

Nyistandsatte kontor/produktionslejemål ved Herlev


Ejendommen er beliggende på delvis befæstet grund med godt 200 parkeringspladser, samt grønne plejede arealer der giver et positivt indtryk ved ankomst. Det samlede bebyggede areal udgør i henhold til BBR 4.169 m2, og det totale bygningsareal er 19.721 m2, af hvilke 3.821 m2 er kælder. Ejendommen er indrettet i 5 plan inkl. kælder og bygget op i hvide betonelementer samt fladt tag. Lejemålene er beliggende i etagerne stueplan, 2. sal og 3. sal. Størrelserne kan variere fra 100 m2 optil et helt kontordomicil på 3.400 m2 for en hel etage. Dermed er ejendommen interessant for virksomheder fra 5 op til ca. 200 ansatte totalt. 4 vareelevatorer gør det muligt at have produktion på alle etagerne, halvfabrikata ind og varer ud, og som med fin loftshøjde på 2,5-2,65 m åbner op for effektiv opbevaring, ligesom linoleum på gulve tillader kørsel med lifte og andet materiel. Der er altså vide muligheder i denne ejendom for at vokse organisk for mange typer virksomheder og ejendommens størrelse giver mulighed for at tilpasses den enkelte virksomheds nuværende og fremtidige behov. Lokalerne fremstår lyse med vinduer på begge sider af ejendommen, som dermed sikrer gennemlys og godt arbejdsklima. Vinduerne kan åbnes. For alle lejemål er fællesnævneren at indretningsmulighederne er fleksible og mangeartede. Udlejer er indstillet på at indrette lejemålene med udgangspunkt i lejers behov, hvorfor man som kommende lejer kan få stor indflydelse på indretning. Alle lejemål har adgang til fællesfaciliteter som fitness, ”fredagsbar”, løbeklubber, omklædning med bad, kantine med udeareal om sommeren, og mulighed for deltagelse i en kantineordning med flot udvalg. Ejendommen er beliggende på grænsen til Herlev, tæt på motorring 3, tæt på kommende Letbanestation og kun 13 km fra København.


Info

  • Sag KLKK90374
  • Type Eget brug - Leje
  • Kategori Kontor
  • Energimærke C
  • Etageareal 5.000 m2
  • Leje p.a 3.475.000 kr.
  • Drift p.a 1.036.947 kr.

Klaus Ulrik Malmstrøm-Østerballe


Tlf. (direkte): +45 27 78 96 39 klaus.osterballe@newsec.dk