Investeringsejendom med lange lejekontrakter
Introduktion
Udlejet investeringsejendom fra år 2008 beliggende på en synlig placering i Odder syd for Aarhus sælges. Ejendommen er udlejet på længerevarende lejekontrakter til veletablerede brands indenfor detailsektoren, hvoraf flere har været lejere i ejendommen siden bygningens opførelse. En spændende investeringsmulighed med god risikospredning og et attraktivt afkast.
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende i Odder syd for Aarhus med synlig facade til den trafikerede Rådhusgade, som er hovedvejen igennem byen. Odder er en driftig handelsby i Østjylland med ca. 13.500 indbyggere og er samtidig hovedby i Odder Kommune med godt 24.000 indbyggere. Området, hvori ejendommen er placeret, er et attraktivt handelsområde med flere veletablerede butikker, der foruden Skousen, T-Hansen og Maxi Zoo, som driver butik i nærværende ejendom, tæller blandt andre Jysk, Brandts Tæpper og Loop Fitness. Den store koncentration af butikker sikrer en god tilstrømning af handlende til området.
Beskrivelse
Ejendommen på i alt 2.566 m² er opført i år 2008 og fremtræder præsentabel med facader i grå stålprofilplader, der bliver brudt af de markante indgangspartier, som leder ind til bygningens enkelte butikslejemål. Ejendommen ligger med synlig facade til- og direkte indkørsel fra den trafikerede hovedvej igennem byen og tilbyder gode p-forhold for de besøgende.
Ejendommen er udlejet til henholdsvis Skousen, T. Hansen og Maxi Zoo. Der er overordnet set tale om stabile lejere, idet bygningen oprindelig blev opført til Skousen og T. Hansen, mens Maxi Zoo åbnede butik i ejendommen i efteråret 2024. Flere af lejekontrakterne er genforhandlet med længere uopsigelighed til følge.
De enkelte lejemål indeholder regulære, søjlefrie og højloftede salgsarealer, hvilket giver gode muligheder for udstilling i lokalerne. Herudover har hver butik adgang til personalefaciliteter samt lager med portadgang, som tilgås fra bygnings bagside.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om denne ejendom eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258.
Rådhusgade 94A
8300 Odder
Bestil fremvisning
Vil du se på en ejendom eller et lejemål? Hvis du udfylder formularen, så vender rette vedkommende tilbage med en dato hurtigst muligt.
Bestil materiale
Her kan du hente en detaljeret beskrivelse af ejendommen/lejemålet. Du kan bl.a. se pris, plantegning, beskrivelse af området og meget mere.
Skal vi kontakte dig?
Udfyld venligst formularen, så vender rette vedkommende tilbage hurtigst muligt.

-
Mads Thomsen
- Mobil: +45 31 59 42 58
- mads.thomsen@newsec.dk