Kontorlejemål inkl. større konferencerum
Introduktion
Kontorlejemål med klimaanlæg, indeholdende større konferencerum, beliggende i Hasselager i det sydlige Aarhus, udlejes. Fra ejendommen er der kort afstand til Letbanestop og motorvejsnettet.
Beliggenhed
Lejemålet er beliggende i et udbygget erhvervsområde i Hasselager i den sydlige del af Aarhus. Området er et nyere og attraktivt erhvervskvarter, der ligger med kun 4 km. til Århus Syd Motorvejen via Genvejen, som leder hurtigt videre til Motorvej E45. Fra ejendommen er der endvidere blot få minutters kørsel til ringvejssystemet rundt om Aarhus, der sikrer hurtig og nem adgang til alle dele af byen. Køretiden til Aarhus centrum/ havn er ca. 15 min. Området er desuden velforsynet med offentlige transportmuligheder i form af både bus og tog med bl.a. stoppested for Letbanen 1,5 km. fra ejendommen.
Beskrivelse
Lejemålet på 312 m² udgør en selvstændig del af en større erhvervsejendom på i alt 1.287 m², der er opført i år 2009, og som fremstår præsentabel. Lejemålet er beliggende i bygningens underetage og har egen indgang. Overetagen er udlejet til en teknisk virksomhed indenfor batteri-sektoren.
Lejemålet er indrettet med en række kontorer i varierende størrelse. Derudover forefindes en større kantine med opsat køkken, som kan lægges sammen med et tilstødende mødelokale via en foldevæg, hvilket giver mulighed for at huse større forsamlinger i lokalerne. Fra kantinen er der udgang til et flisebelagt terrassemiljø med udsigt til grønne omgivelser. Herudover forefindes i lejemålet et par arkivrum samt toiletfaciliteter.
Kontorerne fremstår lyse og venlige med gennemgående vinduespartier isat bygningens facader. Gulvene i kontorerne er belagt med tæpper, mens øvrige arealer er praktisk belagt med linoleum eller klinker. Lofterne er systemlofter med indbygget LED-grundbelysning, og lokalerne har ventilation, der både kan varme og køle, hvilket er med til at sikre et behageligt indeklima. Kontorerne er endvidere forsynet med installationspaneler med både edb- og eludtag, og der er indlagt fibernet i ejendommen.
Ejendommen ligger på en grund på knap 4.000 m², hvoraf en større del er udlagt til parkeringsplads, hvilket sikrer gode p-forhold for såvel virksomhedens ansatte som gæster. Der forefindes installationer til opladning af elbiler på matriklen. Den øvrige del af friarealet er udlagt til plæne og grøn beplantning.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om dette lejemål eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258 eller mail: mads.thomsen@newsec.dk
Elmegårdsvej 32
8361 Hasselager
Bestil fremvisning
Vil du se på en ejendom eller et lejemål? Hvis du udfylder formularen, så vender rette vedkommende tilbage med en dato hurtigst muligt.
Bestil materiale
Her kan du hente en detaljeret beskrivelse af ejendommen/lejemålet. Du kan bl.a. se pris, plantegning, beskrivelse af området og meget mere.
Skal vi kontakte dig?
Udfyld venligst formularen, så vender rette vedkommende tilbage hurtigst muligt.

-
Mads Thomsen
- Mobil: +45 31 59 42 58
- mads.thomsen@newsec.dk