Attraktiv udlejningsejendom på Frederiksbjerg
Fremragende beliggenhed på Frederiksbjerg – en af Aarhus’ mest eftertragtede bydele
På det attraktive Frederiksbjerg, kendt for sine smukke boulevarder, indbydende byrum og den unikke kombination af byliv og ro, udbydes denne markante boligudlejningsejendom til salg. Bydelen er blandt Aarhus’ mest efterspurgte, drevet af nærheden til Ingerslevs Boulevard, det velbesøgte torvemarked, skoler, caféer, specialforretninger og grønne områder – kort afstand til Tivoli Friheden samt Marselis Skoven – alt sammen inden for få minutters gang. Med gåafstand til både Aarhus Hovedbanegård og centrum er beliggenheden optimal for både studerende, familier og professionelle med behov for adgang til byens faciliteter.
Bygningen er opført i 1932 af tømrermester N. Gravesen og malermester Sørensen og er tegnet af arkitekt N. Chr. Skjøth. Beliggenheden på Frederiksbjerg, på hjørnet af Stadion Allé og Joh. Baunes Plads bliver ikke meget bedre. Stadion Allé blev anlagt i perioden 1919-1923 og blev i 1920 navngivet efter sin funktion, dvs. som alleén der fører til stadion. Alleén blev bevidst anlagt som en retlinet allé - en akse mellem de to monumentale, nyklassicistiske bygninger - Skt. Lukas Kirke og Aarhus Stadions hovedbygning. På begge sider af alleén er bevaret en smuk beplantning af kastanjetræer (plantet i 1925), som er med til at give Stadion Alle sit helt eget udtryk og atmosfære.
Bygningen fremstår flot og markant med kampstenssokkel, opført i røde sten og sadeltag belagt med tegl. Indgangspartiet, med dørtelefon, er overdækket og fører ind til en meget flot og bred hovedtrappe. Ejendommen er udstyret med elevator til 3 personer som i 2014 blev renoveret og moderniseret. Det er relativt sjældent, at ejendomme som denne har elevator og det er naturligvis med til at sikre optimale genudlejningsmuligheder, skulle en lejlighed blive tom.
Ejendommen er indrettet med 10 beboelseslejligheder – lejlighederne til højre er på 134 m² og lejlighederne til venstre er 161 m². Lejligheden på 4. tv. har et areal af 5. sal på ca. 58 m², som er indrettet til stue samt værelse og gang. Endvidere en indbygget terrasse. På 5. sal forefindes en række pigekamre med et registreret areal på ca. 81 m², som med fordel kunne konverteres til en stor lejlighed. Nuværende ejer har tidligere været i dialog med Kommunen herom, uden dog at have igangsat et byggeri. Der er forberedt til at gå i gang med projektet efter indsendelse af en ny ansøgning til Kommunen, hvor nuværende ejer har flyttet samtlige depotrum ned i kælderen. Den potentielle byggemulighed er på den korte bane således ca. 125 m² bruttoareal - eller et væsentlig større areal såfremt man på et tidspunkt kan disponere over hele 5. sal.
Lejlighederne er i den gode gamle stil med flotte trægulve - flere steder med sildebensparket, glasfløjdøre mellem stuerne, stuklofter i den populære funkisstil, charmerende radiatorskjulere og en optimal indretning med god fordelingsentre. Køkkener og badeværelser er store og velindrettede (næsten alle er moderniseret med undtagelse af 2 lejligheder – hvori der ligger et stort lejepotentiale).
Der er fra mange af lejlighederne en skøn udsigt over Marseliskvarteret og til Aarhus Bugten. Alle lejligheder har altan, enten mod gården eller gaden. 4. tv. har også altan i tagetagen. En stor del af lejlighederne har vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden, og ellers kan lejerne via betaling benytte det fælles vaskeri (industri-vaskemaskine og tørretumbler) i den højloftede kælder. Der er i kælderen endvidere tørrerum, cykelparkering samt depotrum.
Bygningerne fremtræder i en rigtig god stand og samtlige vinduer i ejendommen blev skiftet i år 2009. I år 2012 blev alle stigerør udskiftet og i 2017 blev der monteret nye varmtvandsmålere. Nuværende ejer har gennem årene været meget selektiv med udvælgelsen af ejendommens beboere, og der er ikke nogen former for bofællesskaber blandt lejerne.
Ejendommen kan kun købes sammen med Søndre Ringgade 2 der er udbudt til kr. 54.250.000,- for fremsendelse af denne salgsopstilling kontakt venligst mægler.
For at høre nærmere omkring denne attraktive ejendom kontakt da venligst Newsec Advisory Aarhus – Lars Kjær – for en uforpligtende og fortrolig snak på mobil nr.: 2212 1522 eller for yderligere materiale på mail: Lars.kjaer@newsec.dk
Stadion Allé 36
8000 Aarhus C
Bestil fremvisning
Vil du se på en ejendom eller et lejemål? Hvis du udfylder formularen, så vender rette vedkommende tilbage med en dato hurtigst muligt.
Bestil materiale
Her kan du hente en detaljeret beskrivelse af ejendommen/lejemålet. Du kan bl.a. se pris, plantegning, beskrivelse af området og meget mere.
Skal vi kontakte dig?
Udfyld venligst formularen, så vender rette vedkommende tilbage hurtigst muligt.

-
Lars Kjær
- Mobil: +45 22 12 15 22
- lars.kjaer@newsec.dk