Erhvervslejemål fra 156 - 673 kvm.
Introduktion
Præsentabelt erhvervslejemål beliggende i det sydlige Aarhus udlejes. Lejemålet har mange anvendelsesmuligheder og vil være ideelt for eksempelvis den tekniske virksomhed med udviklingsaktiviteter. I ejendommen forefindes yderligere 156 m² ledige kontorer, såfremt en kommende lejer måtte have behov for mere plads. Forhør nærmere herom hos ejendomsmægleren.
Beliggenhed
Lejemålet er beliggende i et udbygget erhvervsområde i Hasselager i den sydlige del af Aarhus. Området ligger med kun 3,5 km. til Århus Syd Motorvejen, som leder hurtigt videre til Motorvej E45. Fra ejendommen er der endvidere blot få minutters kørsel til ringvejssystemet rundt om Aarhus, der sikrer hurtig og nem adgang til alle dele af byen. Køretiden til Aarhus centrum/ havn er ca. 15 min. Der er endvidere gode busforbindelser til området.
Beskrivelse
Lejemålet på 517 m² udgør en selvstændig del af en større erhvervspark på i alt ca. 3.400 m², som huser flere virksomheder. Lokalerne entreres via eget indgangsparti i fronten af bygningen. Hovedparten af arealerne forefindes i stueplan, mens en mindre del er beliggende på 1. sal, som tilgås via internt trappeløb.
Arealerne i stueplan er disponeret med et receptionsområde samt 11 kontorer i varierende størrelse. Bagerst i bygningen forefindes et større, åbent kontormiljø, som tidligere har været anvendt som konferencerum. Forrest i bygningen forefindes et lokale med højt til loftet (3,2 meter), som, udover anvendelse til kontor, ligeledes vil være velegnet som showroom eller til lagerformål. Gulvet er her belagt med klinker som i hovedparten af stueetagen, men en større del af gulvarelet har tidligere været forstærket således, at der kunne køres med el-stabler/ palleløfter herpå. Dette kan genetableres efter behov. Lokalet er desuden forsynet med portadgang med målene 2,2 x 1,5 meter (h x b). Porten ligger i forbindelse en nedgravet sakselift på bygningens udvendige side. Sakseliften gør det muligt, at modtagne varer, som er læsset af på terræn, kan løftes op og trækkes niveaufrit ind bygningen. Liften måler 2,0 x 1,0 meter (l x b) og har en max belastning på 2 ton.
I stueplan forefindes endvidere et arkiv, et te-køkken samt to toiletter. 1. salen er indrettet med et større kontor, som ligeledes vel være velegnet som mødelokale, foruden et te-køkken samt yderligere toiletfaciliteter. Fra lejemålet er der adgang til en stor, fælles kantine i bygningen, som deles med ejendommens øvrige lejere. Herfra er der udgang til en hyggelig atriumgård.
Der er parkeringspladser på bygningens forside lige udenfor døren, hvilket sikrer gode p-forhold for såvel virksomhedens ansatte som gæster.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om dette lejemål eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258 eller mail: mads.thomsen@newsec.dk
Teglbækvej 16
8361 Hasselager
Bestil fremvisning
Vil du se på en ejendom eller et lejemål? Hvis du udfylder formularen, så vender rette vedkommende tilbage med en dato hurtigst muligt.
Bestil materiale
Her kan du hente en detaljeret beskrivelse af ejendommen/lejemålet. Du kan bl.a. se pris, plantegning, beskrivelse af området og meget mere.
Skal vi kontakte dig?
Udfyld venligst formularen, så vender rette vedkommende tilbage hurtigst muligt.

-
Mads Thomsen
- Mobil: +45 31 59 42 58
- mads.thomsen@newsec.dk