Erhvervsejendom i høj kvalitet tæt ved E45

Introduktion
Delvist udlejet erhvervsejendom i høj kvalitet fra år 2018 beliggende i Søften nord for Aarhus sælges. En sektion af bygningen på ca. 133 m² er i dag udlejet, hvilket giver et godt tilskud til ejendommens drift. Sælger ønsker desuden, om muligt, selv at forblive som lejer i et par af bygningens kontorer efter et salg efter nærmere aftale. Ejendommen henvender sig således både til virksomheden, som ønsker at erhverve eget domicil med udlejning af overskydende arealer, men også til investoren, da den sektionsopdelte bygningsmasse gør ejendommen velegnet til opdeling og udlejning til flere lejere, hvilket sikrer en god risikospredning.
 
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende i et udbygget erhvervsområde i Søften nord for Aarhus. Området er et nyere og attraktivt erhvervskvarter med flotte virksomhedsdomiciler, som ligger med kun 2 km. til Motorvej E45 ved motorvejsafkørslen Aarhus N. Køretiden til Aarhus klares på under 20 min. Der er endvidere gode offentlige transportmuligheder til området.
 
Beskrivelse
Ejendommen på i alt 592 m² er opført i år 2018 og fremstår præsentabel med facader af henholdsvis lyse og mørke stålprofilplader. Bygningen består overordnet set af et kontor- og velfærdsafsnit på ca. 273 m², et finværksted på ca. 169 m² samt en isoleret og opvarmet lagerhal på 150 m².
 
Arealerne på lageret er meget regulære, søjlefrie og har en god loftshøjde på hele 6 meter. Hallen er forsynet med akustikdæmpende troldtektplader på både vægge og lofter, der, sammen med ovenlysvinduerne og belysningen i loftet, skaber et lyst og venligt arbejdsklima. Gulvet er betongulv. Adgangen til hallen via en automatisk aluhejseport med målene 4,0 x 4,0 meter, som ligger i forbindelse med en lavere læsserampe. Fra rampen er der nedkørsel til terrænniveau.
 
Fra lagerhallen er der adgang til et regulært finværksted, hvor størstedelen i dag er udlejet. Arealerne har antistatiske gulve, fremstår med lyse vægge og akustiklofter, og loftshøjden måler 2,5 meter. Der er godt lysindfald i lokalet fra vinduespartier i begge sider af bygningen, som er solidt sikrede med rullegitre. I et aflukket rum forefindes desuden punktudsugning. Udover anvendelsen som finværksted er lokalerne opført i en sådan kvalitet, at de ligeledes er velegnede til kontorformål.
 
Fra finværkstedet er der videre adgang til ejendommens kontor- og velfærdsafsnit, som er indrettet med en række kontorer og mødelokaler i varierende størrelse. Herudover forefindes en større kantine med opsat køkken samt flere toiletter, hvoraf ét har badefaciliteter. Kontorerne fremstår lyse og venlige med gennemgående vinduespartier isat bygningens facader. Gulvene er praktisk belagt med linoleum, mens lofterne er lyse, akustikdæmpende troldtektlofter med LED grundbelysning. Lokalerne har ventilation, der er med til at sikre et godt indeklima. Arealerne er endvidere forsynet med installationspaneler med både edb- og eludtag, og der er indlagt fibernet i ejendommen.
 
Ejendommen ligger på en større grund på 5.449 m², hvilket ifølge den gældende lokalplan muliggør en væsentlig udvidelse af bygningsarealet. Der foreligger projektmateriale herpå.
 
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om denne ejendom eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258 eller mail: mads.thomsen@newsec.dk

Rho 8

8382 Hinnerup

592
6.995.000,–
Nyhed

Bestil fremvisning

Vil du se på en ejendom eller et lejemål? Hvis du udfylder formularen, så vender rette vedkommende tilbage med en dato hurtigst muligt.

Sagsnr.: 1010000296
Rho 8
8382 Hinnerup

Bestil materiale

Her kan du hente en detaljeret beskrivelse af ejendommen/lejemålet. Du kan bl.a. se pris, plantegning, beskrivelse af området og meget mere.

Sagsnr.: 1010000296
Rho 8
8382 Hinnerup

Skal vi kontakte dig?

Udfyld venligst formularen, så vender rette vedkommende tilbage hurtigst muligt.