Domicilejendom 15 min. fra E45 sælges/ udlejes
Introduktion
Domicilejendom beliggende i Torrild ved Odder midt imellem Aarhus og Horsens og med blot 15 min. kørsel til E45 ved Skanderborg sælges/ udlejes. Ejendommen er velegnet til produktionsformål og indeholder gode installationer hertil, men henvender sig derudover også til nethandelsvirksomheden, som vægter nærhed til motorvejen højt.
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende i landsbyen Torrild udenfor Odder midt imellem Aarhus og Horsens. Køretiden til Horsens er ca. 20 min., mens Aarhus nås på en halv time. Derudover ligger ejendommen godt i forhold til motorvejsnettet, da køreturen til Motorvej E45 ved Skanderborg klares på blot et kvarter.
Beskrivelse
Ejendommen på i alt 1.352 m² er opført i perioden år 1990 - 2000 og fremstår med gule murstensfacader. Ejendommen består overordnet set af et kontor- og velfærdsafsnit på 284 m² samt et lager-/ produktionsafsnit på 1.068 m².
Lager-/ produktionsafsnittet er disponeret med en hal på 1.038 m², som er isoleret og opvarmet. Hertil kommer et påbygget skur på 30 m², som er uopvarmet. Lager-/ produktionshallen har for nylig fået pålagt nyt tag på den ene side af hallen. Arealerne er meget regulære, søjlefrie og har en god loftshøjde med 5,7 meter i kip og 2,5 meter i siderne. Hallen fremstår med hvidmalede vægge og lyse, akustikdæmpende troldtektlofter, der, sammen med de mange ovenlysvinduer og belysningen i loftet, skaber et lyst og venligt arbejdsklima. Gulvet er betongulv. Adgangen til hallen sker via to aluhejseporte, hvoraf den ene ligger i niveau med udvendigt terræn, mens den anden ligger i forbindelse med en udendørs læsserampe. Portene måler henholdsvis 3,5 x 3,5 meter og 2,3 x 2,5 meter (h x b). Bygningen er desuden forsynet med såvel udsugning som trykluft, og der er indlagt hele 300 AMP strøm ifølge det oplyste.
Ejendommens kontor- og velfærdsafsnit fordeler sig på to plan og entreres via en præsentabel hall med trappeløb til 1. sal. I stueplan forefindes tre regulære kontorer, et arkiv-/ teknikrum samt et mindre te-køkken. På 1. sal forefindes en større frokoststue med opsat te-køkken samt bad- og omklædningsfaciliteter. På begge etager er der endvidere adgang til toiletfaciliteter. Lokalerne fremstår lyse og venlige med gennemgående vinduespartier isat bygningens facader. Gulvene i kontorerne er belagt med tæpper, mens øvrige arealer har pålagt klinker. Lofterne har akustikregulering, og lokalerne er forsynet med ventilation, hvilket sikrer et godt indeklima.
Ejendommen ligger på en større grund på ca. 6.600 m², hvilket, ifølge det gældende plangrundlag for området, muliggør en væsentlig udvidelse af bygningsarealet (byggeret). Den bagerste del af grunden er i dag vildtvokset men vil, efter fældning, kunne sikre et vist areal til udendørs oplag på grunden.
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om dette lejemål eller en fremvisning kontakt venligst senior erhvervsmægler Mads Thomsen på mobil nr. 3159 4258 eller mail: mads.thomsen@newsec.dk
Præsthøjvej 8
8300 Odder
Bestil fremvisning
Vil du se på en ejendom eller et lejemål? Hvis du udfylder formularen, så vender rette vedkommende tilbage med en dato hurtigst muligt.
Bestil materiale
Her kan du hente en detaljeret beskrivelse af ejendommen/lejemålet. Du kan bl.a. se pris, plantegning, beskrivelse af området og meget mere.
Skal vi kontakte dig?
Udfyld venligst formularen, så vender rette vedkommende tilbage hurtigst muligt.

-
Mads Thomsen
- Mobil: +45 31 59 42 58
- mads.thomsen@newsec.dk