Historisk restaurant i Aarhus C sælges

Introduktion & beliggenhed
 
På Frederiksgade 54 udbydes et ikonisk restaurationslejemål, hvorfra der har været drevet restaurant i mere end 30 år. Gennem tiden har stedet dannet rammen om utallige restaurantbesøg og er for mange aarhusianere en velkendt del af byens restaurationsmiljø.
 
Restauranten er centralt placeret i Aarhus C i et levende og veletableret område med et naturligt flow af både lokale, besøgende og turister. Herfra er der kort afstand til blandt andet Strøget, Aarhus Å og flere af byens markante kulturinstitutioner. Beliggenheden skaber attraktive rammer for en kommende restauratør, der ønsker en central adresse med historie, atmosfære og god synlighed
 
Beskrivelse
 
Lejemålet udgør samlet ca. 164 m² og fremstår som et velindrettet restaurationslejemål med en klassisk og karakterfuld atmosfære.
 
I stueplan findes et rummeligt serveringsareal med plads til flere spisende gæster. Lokalet er indrettet med både faste sofaarrangementer og fritstående borde og stole, hvilket giver gode muligheder for at tilpasse indretningen til forskellige selskabsstørrelser og restaurantkoncepter. Centralt i restauranten er der etableret en markant bardisk med tilhørende arbejds- og opbevaringsfaciliteter.
 
Det store vinduesparti mod Frederiksgade sikrer et behageligt lysindfald og skaber samtidig en god visuel forbindelse mellem restauranten og bylivet udenfor. Klinkegulve, trædetaljer og mørke træsorter tilfører lokalerne varme og understøtter stedets klassiske udtryk.
 
Lejemålet indeholder desuden professionelle køkkenfaciliteter samt gode muligheder for opbevaring. I kælderetagen findes gæstetoiletter og yderligere lager- og opbevaringsfaciliteter, som understøtter den daglige drift. Samlet set er der tale om et restaurationslejemål med en sjælden kombination af central beliggenhed, mangeårig historie og en allerede veletableret indretning.
 
For at høre nærmere omkring dette fantatiske sted, kontakt venligst Oliver Juul – for en uforpligtende og fortrolig snak på tlf. 3171 0566 eller for nærmere materiale på mail: oliver.juul@newsec.dk

Frederiksgade 54, st.

8000 Aarhus C

164
2.201,–
30.080,–
Nyhed

Bestil fremvisning

Vil du se på en ejendom eller et lejemål? Hvis du udfylder formularen, så vender rette vedkommende tilbage med en dato hurtigst muligt.

Sagsnr.: 1010000365
Frederiksgade 54, st.
8000 Aarhus C

Bestil materiale

Her kan du hente en detaljeret beskrivelse af ejendommen/lejemålet. Du kan bl.a. se pris, plantegning, beskrivelse af området og meget mere.

Sagsnr.: 1010000365
Frederiksgade 54, st.
8000 Aarhus C

Skal vi kontakte dig?

Udfyld venligst formularen, så vender rette vedkommende tilbage hurtigst muligt.